Cubanske maracas

maracas

Inden for cubansk historie skiller musikinstrumentet sig ud fra begyndelsen af ​​grundlæggelsen af ​​den spanske. Ikke kun blev tromlerne lavet af afro-cubanere og kreoler (som blev brugt i de religiøse liturgier for de førstnævnte og i de populære orkestre for de sidstnævnte), det blev også fundet, at de indfødte allerede havde deres instrumenter.

Udover "Mayohuacan»- som er den udhulede tromle uden pletter eller membran - og nogle« klangfulde oliven »,« guamoer eller kufferter fra sneglen kaldet Cobo (Strombus Gigans) samt sten- og keramikfløjter og endda en lille fløjte lavet af et ben af ​​fugl, fremhævet Maraca.

Historikere peger på to klassifikationer: den oprindelige og den cubanske. Af indo-cubanerne siger han, at den er "dannet af to stængler af magüey - således med umlauter - (plante, også kaldet Pita), fastgjort, indeholdende små sten indeni". Hvoraf han navngiver cubansk, siger han, at "hun ikke er hjemmehørende i Cuba, da hun tilhører den universelle maraquera-familie (...) Vestindiske indianere lød dem i deres musik."

Krønikerne sagde, at maracas «er tørre güiras, der kan være ovale eller runde, og der tilføjes et håndtag for at håndtere dem bedre. Når de forbereder sig på at lave en stærk og lav lyd, sættes de inde i olivenfrø, og når de vil have bløde lyde, sættes de i piller eller små frø.

I Taino-stammerne kunne det kun bruges af behique, præst eller troldmand til at 'kommunikere med guddomme, der bragte ham velstand' "længe efter, de bruges som rytmiske instrumenter i typiske orkestre, da de er uundværlige i Rumbas, Congas, Boleros og Guarachas (…) Den lyd, der skal trækkes ud af dem, er den samme som lydpinden, når den rammes fra siderne ”, påpeger forskerne.

maracas


Vær den første til at kommentere

Efterlad din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret med *

*

*